Logo
Logo

LITTLE MAMA'S CHOKOLADEKAGE

8.1.19

Vi har fået overtalt Charlotte til at give opskriften på hendes berømte chokoladekage. Følg bare hendss instrukser herunder. Hvis du har brug for mere kage inspiration tjek Little Mama's Bakery facebook side her

Image

KAGE

6 spsk. god kakao

300 g økologisk rørsukker

250 g økologisk hvedemel

150 g smør

2-3 dl vand

2 stk. æg

1 tsk. natron

1 tsk. bagepulver

1 knivspids salt


GLASUR

3 spsk. god kakao

200 g flormelis

2 spsk. blødt smør

0,5 dl sødmælk

2 tsk. kanel, stødt


Kagen:

Smelt smørret over svag varme og rør sammen med kakaopulver.

Rør de tørre dele sammen i en skål.

Tilsæt æg, smør og vand det hele sammen og pisk med en håndmixer.

Hæld dejen i en bradepande af passende størrelse.

Bag kagen på den næstsidste rille i ovnen i cirka 30 - 40 minutter ved 175 grader.

Kagen må gerne være lidt svampet i midten og skal ikke bages for meget.


Glasur:

Varm mælken i en gryde. Den må ikke koge.

Bland alle ingredienserne sammen med den varme mælk, så den bliver helt tyk.

Smør glasuren på kagen efter afkøling.


Skejby Nordlandsvej 311, 8200 Aarhus N Tlf.: 26205152 - 22347500 | kontakt@madplan.dk